torsdag den 31. oktober 2013


Dagene bliver kortere, mørket kommer tidligt, vejret bliver koldere, man trækker i vinter tøj og halstørklæder, næsen løber. Ja, vi må nok bare indse at vinteren er ved at komme over os. For mig er det slet ikke til at forstå. I mit hoved har vi lige haft sommerferie og vi er i august måned. Tiden går bare alt for hurtigt, og jeg ærgrer mig sådan. Jeg savner sol, sommer og varme dage. Jeg savner at kunne cykle i skole uden jakke med solen i øjnene. Jeg savner at være brun og gå i shorts hver dag. Jeg prøver virkelig at indse at vinteren allerede er på vej, men det er bare sindsygt svært. Turn up the lights og lad os få en hyggelig stemning disse kolde mørke vintermåneder vi alle går i møde.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar