torsdag den 15. august 2013


Jeg har lovet at lave et indlæg om den kur jeg er på. Jeg er gået på kuren, fordi jeg gerne vil tabe mig lidt, og fordi jeg i sommerferien har spist en del usundt. Jeg har selv lavet "reglerne" (hvor meget jeg må spise og sådan), og det er egentlig meget simpelt. 

  
Til morgenmad må jeg spise en potion yoghurt hvor jeg drysser havregryn på toppen for at mætheden holder i mere end en time. Havregrynene er lige fra pakken, og jeg har hverken drysset dem med sukker eller dyppet dem i honning. De er helt "rå" og sunde. Somme tider er det bare natural yoghurt jeg spiser, og andre gange er det frugtyoghurt med o,1 % fedt. Arla har lavet nogle yoghurter med 0,1% fedt, som smager ganske godt. 


Til frokost spiser jeg en halv rugbrød med valgfrit pålæg. Det eneste jeg sørger for er, at der ikke kommer remulade, mayonnaise eller lignende på. Jeg prøver på at holde pålægget nogenlunde sundt. Dertil drikker jeg en masse vand, hvilket også er med til at give mætheds fornemmelse.

  
Til aftensmad spiser jeg hvad mine forældre nu serverer, det eneste der er vigtigt her, er at jeg kun tager en potion. Mine forældre går op i sundhed, så de serverer for det meste noget som er ganske sundt. 

Det er egentlig bare min normale kost jeg har skåret en del ned på, jeg spiser nu væsentligt mindre til frokost og aftensmad end jeg normalt ville gøre. Derudover er alle de små måltider droppet. Det er "forbudt" at spise udenfor disse 3 måltider. Hvis jeg føler mig sulten i løbet af dagen, må jeg drikke vand.

Indtilvidere har jeg gjort dette i en uge (har syndet et par dage) og jeg har i allerede tabt mig 2 kg.

Udover kosten har jeg i ferien løbet 7 km hver anden dag, og hjemme trænet lidt. I dag starter mine håndbold træninger, hvilket jeg glæder mig til, så nu kommer jeg til at træne ca. 10 timer på en uge + jeg cykler ca. 10 km. når jeg skal til og fra skole. Jeg mener det burde være muligt at se resultater.    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar