lørdag den 24. august 2013





Billederne er fra et håndboldstævne jeg var til i sommers (Partille cup hvis nogen skulle kende det)

Blogningen har været sløj de sidste dage, men jeg har en god undskyldning.

Onsdag var jeg i skole, og efter skole var jeg sammen med min veninde Laura. Vi skulle se Twilight. Da jeg kom hjem fra hende (hun bor lige ved siden af mig), måtte jeg skynde mig direkte videre til håndbold. Jeg kom hjem ca. kl. 20.15 fra håndbold, og derefter skulle jeg nå at spise og bade og alle de der ting. Derudover var jeg meget træt, så jeg gik "tideligt" i seng, og kom derfor ikke rigtig til at blogge. 

Torsdag var jeg igen i skole, og efter skole var jeg nødt til at køre en omvej, da jeg skulle i netto og købe ind til kage, som jeg skulle bage til mit håndbold hold. Fra kl. 13-17 stod jeg i køkkenet og bagte den helt store omgang kager. Det blev til i alt 55 chokolade muffins (udover de 55 var der et par stykker der røg i munden). Efter bagningen skulle jeg skynde mig til håndbold, og jeg var først hjemme igen ca. 21.20. Så skulle jeg igen lige bade, spise og alt det der, så jeg kom heller ikke til at blogge den dag. 

I går/fredag var jeg igen igen i skole, og direkte efter skole skulle jeg på arbejde. Efter arbejde hentede min far mig, og kørte mig direkte til håndboldkamp. Efter kampen tog jeg bussen hjem, og var først hjemme 20.40. Jeg tog altså afsted halv ni om morgnen, og kom hjem halv ni om aftenen. Hold da op hvor var jeg træt! Jeg spiste, badede og gik derefter i seng. Heller ingen blogning der. 

I dag/lørdag har jeg spillet 2 håndbold kampe. Stævnet hedder Furesø cup, og det er en cup som min klub har arrangeret. Efter kampene tog jeg bussen hjem, og nu er jeg hjemme og får gæster lige om lidt. Jeg er meget træt, da jeg allerede skulle op kl. 6.30 i morges for at spille kamp, og jeg ved bare at jeg ikke kommer tidligt i seng i aften, så jeg satser på at sove længe i morgen. 

Alt i alt har det været en god uge, rimelig stressende og uden så meget blogning, men god. Nu blev dette et meget langt indlæg, og ved slet ikke om i gider læse hvad jeg i detaljer har lavet de sidste dage. Nå ja, nu må vi se hvor mange der rent faktisk er nået til bunds i dette indlæg. Kys ud til jer.         

Ingen kommentarer:

Send en kommentar