fredag den 26. juli 2013










Jeg vil bare lige minde jer om at huske at drikke en masse vand hver dag når nu det er så varm udenfor. Hvis man drikker nok vand på en dag (1-2 liter), betyder det at man kan undgå at få ondt i hovedet, blive svimmel eller få det dårligt. Derudover er det sundt for din hud at den får meget vand især nu hvor solen er med til at tørre den ud. Jeg drikker 1-2 liter vand hver dag, og det er blevet en vane for mig at have en vandflaske med mig rundt omkring. Det at jeg husker at drikke nok vand, har betydet for mig, at min hud (især i ansigtet) er blevet meget pænere og jeg får slet ikke nær så mange urenheder og bumser som før. Jeg kan endda se hvis jeg har glemt at drikke meget vand i nogle dage, at jeg så får bumser. Der er dog en lille ulempe ved hele dette projekt, hvilket egentlig nok giver sig selv. Man skal tisse rigtig meget, rimlig tit, hvilket jo er ret upraktisk hvis man er ude et sted. 


    Lækre tips: 
Hvis du ikke syntes det er så lækkert bare at skulle drikke almindelig postevand fra hanen, har jeg et par fif.

Første tip: 
For det første kan du friske et glas postevand fra hanen op med et sødt sugerør og en masse isterninger. Nu er vandet blevet iskoldt, og alting er bare lidt sjovere at drikke, når man drikker det igennem et sugerør. 

Andet tip:
I stedet for at drikke vand uden smag, kan du hurtigt lave en hurtig, nem og lækker lemonade. Jeg har selv fundet på "opskriften", og jeg ved ikke engang om dette overhovedet er en rigtig lemonade, da den ikke består af ret mange ting.

Det skal bruge:
- Vand
- Citron saft
- Lime saft 
- Et sugerør
- Isterninger
- Evt. friske mynteblade

Sådan gør du:
1. Start med at tage et glas og fyld kold postevand i glasset. 
2.  Hæld lime saft og citronsaft i vandet, samtidig med at du smager det til. 
3. Når vandet har fået en frisk smag, og du mener lemonaden er perfekt, så fyld glasset med en masse isterninger. 
4. Sæt sugerøret i og pynt evt, med friskemynteblade og en skive citron eller lime. 
5. Voila! Nu har du en lækker sund Limonade, som i bund og grund består af postevand = Du kan drikke så meget du har lyst og samtidig få dine daglige 1-2 liter vand.

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar